mandag den 31. marts 2008

Rotteplagen - fortsat igen igen

Ja, nu forsøger jeg mig med nok en hane. Har lige fået en Sølvhalset fønix af min veninde i fødselsdagsgave, så nu håber jeg på at det hele nok skal gå i orden.

Der har ikke været flere tabstal blandt mine høns, men jeg har heller ikke set flere døde rotter, så nu kan man kun håbe på at det er nede på et niveau hvor jeg bare skal holde det ved lige mhp gift udlægningen.

23 ting nr 7 - del.icio.us

Dette skal man da godt nok prøve lidt flere gange.
Kan ikke sige om det er godt eller dårligt, men nu har jeg da forsøgt. Hmm.

23 ting - nr. 6 messenger

Ja. nu kan jeg jo ikke sige jeg ikke har prøvet det.
Har allerede en konto hos messenger - men det er med min private mail : joan.k.j@hotmail.com, så hvis man har lyst kan man "snakke" med mig via denne, da jeg helst ikke opretter flere konti end jeg kan styre.

tirsdag den 11. marts 2008

23 ting - 5 ting

Ja, så har jeg da også prøvet det!. Nu skal jeg så "bare" lege lidt med hvordan man sætter rss feeds på, men det kommer da.
når bare man har tid til det kommer man nogenlunde igennem hver enkelt ting.

torsdag den 6. marts 2008

23 - ting 3 og 4 ting

Ja så har jeg forsøgt mig igen. Nu begynder jeg så småt at udbygge de forskellige ting jeg arbejder med, men om jeg gør det rigtigt, ved jeg ikke. Man kan kun håbe!! :-)

tirsdag den 4. marts 2008

Rotteplagen - fortsat!

Ja, så har jeg nok engang haft fat i rottefængeren for at få lagt gift ud.

Denne gang blev der lagt en blok gift inde ved mine høns, samt lagt giftposer ud. Det har så siden vist sig at i hvertfald 6 rotter har fået nok gift, for dem har jeg fundet liggende under mine liggestole i en bunke blade.

Så indtil videre har "tabstallene" hos rotterne gjort at der er ro, men der er desværre stadig aktivitet over ved mine høns, så de er blevet sat op på siddepinde i en højde på 150 cm, hvilket har hjulpet på min "dødsliste". Ikke flere døde høns hos mig- tak!!!

Samtidig har jeg jo to dejlige katte, som er meget interesseret i hvad det er der rører sig ude i den store skov. De har indtil videre vist mig "nattens levninger",som de har lagt foran døren ind til min forgang. Så jo, de arbejder skam for føden må man sige - desværre er det ikke rotter der ligger til mig om morgenen, men små mus. Hvilket i sig selv jo også er godt når man bor i et ældre hus med stråtag. så er man jo ikke ligefrem specielt interesseret i at de kommer indendørs. Jeg har dog fået bevis på at de jagter rotterne, for den ene kat er da allerede kommet hjem med skrammer efter et slagsmål med et større byttedyr. Måske en rotte???!!