Nu kan det snart være nok!!!
Jeg flyttede til min nuværende bopæl d. 1. februar 2008 og har indtil videre (d. 18. februar) mistet 2,4 høns til rotterne. (forklaring til 2,4 = 2 haner og 4 høns)
Hønsene lå og var spist af når jeg kom næste morgen - surt show. Først smuttede der en ung hane, så to dage efter var det den anden hane der smuttede, i lørdags fandt jeg så tre fønix høner og der manglede en. Det er ret surt når man tænker på at det var avlsdyr
Jeg er racefjerkræavler, og da jeg flyttede havde jeg 2,4 sølvhalset og 0,2 orangehalset fønix i dværg og 2,8 brune danske landhøns i dværg.- Alle de brune danske landhøns har jeg stadig, mens der kun er 0,3 sølvhalset fønix tilbage,
Har haft kontakt til Lolland kommunen som gjorde mig opmærksom på at jeg selv skulle kontakte Mortalin som skulle sende en til at lægge gift ud til de grådige dyr.
Efter besøg fra Mortalin blev der lagt en blok gift ud og nogle poser rottegift. Jeg har selv lagt gift ud i den rod som jeg formoder er deres rede.
Har efterfølgende lånt en rottefælde, som står med frugt i indenfor døren til hønsene - men den er tilsyneladende ikke interessant, for rotterne holder sig langt væk fra den. Til gengæld er de meget glade for den blok gift der er lagt ud. Den har rotterne nemlig stjålet fra den forankring jeg havde lavet - hvorhen vides ikke!
Har fodret rotterne godt, og kan efterhånden høre mindre aktivitet i skovbrynet om aftenen når jeg går rundt. Det er skønt at vide at der stadig kan gøres noget mod rotter!
mandag den 18. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Hej Joan
Du sørme ret: der er snart rotter allevegne. Hvis bare alle ville gøre noget ved det, så vi fik dem udryddet.
Hilsen Eva
Hej Joan
Jeg føler med dig, for jeg har selv besøg af en rotte derhjemme i øjeblikket. Den nøjes dog med at spise rester, der drysser ned fra fuglehuset. Vi overvejer pt. at droppe fodring af de vilde fugle, for skønt vi har sat 2 rottefælder, er den endnu ikke fanget. Den er snu som bare pokker.
Hej Joan
Hos os har der i år været mange rotter. Så mange at jeg måtte flytte de 2 sidste høns (Sort hvid toppet hollændere) til vores værksted. Rotterne har nu aldrig spist voes høns. De har kun levet at hønsefoder. Vi plejer at have et rottepar hvert år.
Ved du hvor gammel en høne kan blive? Mine er fra 1999.
Hej Joan.
Hvordan går det med din opgave?
Håber du er kommet godt igang, men husk, frisk luft til hjernen i form af en god skovtur er ikke dårligt.
hilsen lis-lotte
Send en kommentar